Undercover service - uforudsigelig og begavet underholdning
En blanding af happening, underholdning og komik med indhold

Total undercover - eneste eksisterende billede af dem
Undercover events og underholdning
Undercover Service er blandt de førende indenfor underholdning til firmafester,
events og større arrangementer. De er kendte for at være en klasse for sig selv
og ikke forfalde til det platte. De bør vælges, når der ønskes, at de deltagende
skal have en super sjov oplevelse, som er helt udover det sædvanlige.
Undercover Service designer eventen i samråd med kunden. De sætter sig
grundigt ind i hvad virksomheden vil signalere, og hvad medarbejderne
skal have med derfra. De bruger elementer fra deres eget
Undercover-Univers kombineret med en original sammensætning af
visuelle, storslåede og morsomme indslag.
Undercover Service har 15 års erfaring med underholdning til firmafester,
kurser, kick off's, personaledage osv. Den erfaring
bruger de nu til at skabe
Undercover Events.
Deres skæve humor
kombineret med deres baggrund indenfor iscenesættelse
og kunst gør, at
de kan skabe begivenheder, som er overraskende, dybt originale
og
gennemsyret af kvalitet og unik humor.
Underholdningen var fantastisk – og noget total uforudset og overraskende
Helt fantastisk. Stor ros til jer bag arrangementet. Undercover var
prikken over i'et.
Gæster fra Codan/Trygg-Hansa
Her et udvalg af deres mest efterspurgte events
Undercover konsulenterne
"Konsulenterne" er undercover-underholdning når det er bedst - relevant og absurd:
Et par konsulenter, foredragsholdere eller kursusudbydere skal formidle et budskab
til personalet eller kursisterne. Budskabet eller temaet er på forhånd tilrettelagt
sammen med arrangøren (jeres virksomhed), så troværdigheden er i top.
Receptionsshow – Det personlige show
Det uforbeholdne hyldestshow til fødselaren, jubilaren eller anden æresgæst, er
et helt igennem personligt show med skræddersyede hyldester til receptionens/festens
hovedperson.
Det er et festligt og kærligt show, som er tænkt til receptioner eller måske
som quikstarter inden gæsterne sætter sig til bords.
Forløbet kunne være: To almindeligt udseende tjenere serverer f.eks. velkomstdrinks
eller pindemadder,
deres opførsel er næsten almindelig, - pludselig går de på scenen
og leverer et
uforbeholdent hyldestshow til æresgæsten.
Showet består af en blanding
af komik,
sang, trylleri blandet med personlige hyldestsange og hyldesttaler.
Varighed: Ca. 60 min. tjeneroptakt og ca. 25 min. show
Undercover gæster
Vi planter en eller flere gæster i jeres selskab, det kan være en gammel ven, en venindes
nye kæreste eller en vigtig forretningsforbindelse. Gæsten pådrager sig gang på gang alles
opmærksomhed. Han virker tilsyneladende ufrivillig komisk. Han holder f.eks. pinlige taler
og har skrevet selskabssange, der næsten ikke kan synges.
Selv den underlige tjener synes, at gæsten opfører sig mærkeligt....
Gæstens dækhistorie bliver til i samarbejde med kunden.
undercover fotografen
Den falske fotograf tager i mod gæsterne ved ankomsten, og fotograferer alle
deltagerne.
Han er måske en anelse påtrængende, men han skal jo gøre sit arbejde.
Som aftenen skrider frem "fylder" han mere og mere i rummet. Han beder f.eks.
folk rejse sig så han kan stå på deres stol og tage billeder, han tager nærbilleder
og skifter linser i et væk, taber nogle gange udstyret og får alle gæsterne op til
gruppebilledet, i det hele taget vækker hans optræden undring og indestængt latter.
Når han så til sidst beder den underholdende tjener, om ikke han må bruge 5
minutter af hans show-tid til at vise et lille nummer han brugte ved sin datters
børnefødselsdag, synes folk han opfører sig temmelig upassende, men det
hele er så absurd at gæsterne ikke kan lade være med at grine.
Til sidst går det langsomt op for folk at de har været udsat for underholdning
hele tiden og de må overgive sig.
Fotografen har naturligvis taget rigtige
(men måske med lidt skæve vinkler) billeder undervejs og arrangøren får
alle filmene bagefter og kan efterfølgende studere sine gæsters sjove
ansigtsudtryk over "fotografen."
En umådelig stor tak for underholdning til vores fest i lørdags! I
gjorde et stort indtryk på folk.
Også tak for et rigtig godt planlægningsforløb og flere gode
forventningsafklarende samtaler. Jeres beredvillige svar på mine mange
spørgsmål har været en stor hjælp .Signe Buch, Udviklingskonsulent FOF's landsorganisation
Undercover medarbejdere
Her er virkelig tale om skjult kamera -live. Undercover medarbejderens historie bliver
til i samråd med jer, så den på én gang bliver sandsynlig og absurd. Introduktionen
af den nye medarbejder kommer pludselig og uventet, evt. i forbindelse med kursus eller
personalefest/middag. Medarbejderen bliver f.eks. introduceret af direktøren og går rundt
og taler med de ansatte, holder taler, introducerer fællessang og fortæller om de nye idéer,
han vil introducere på virksomheden. De ansatte tror på personen, men gradvist breder
forundringen sig over valget af lige netop den medarbejder til posten. Der grines meget
i det skjulte og udveksles mange indbyrdes, sigende smil og blikke. Den nye medarbejder
kan være hvem som helst og designes efter jeres ønsker.
Human Resource Partner/Personalechef:
Denne person er vores mest brugte undercover medarbejder, fordi han kan komme med
forslag og tiltag som på afgørende punkter vil ændre de ansattes hverdag, f.eks. ved
indførelse af fælles motion, fællessang, madpakkebytning og fællestransport til og
fra arbejdet, ændring af arbejdstider, kontorindretning osv. osv..
De nye metoder og kurser han introducerer, forekommer upraktiske og ugennemtænkte
og stemmer ikke umiddelbart overens med en forbedret kvalitet i hverdagen . Gad vide
hvorfor ledelsen valgte lige netop ham....
Sparekonsulent
Konsulenten har specialiseret sig i såkaldte husholdningsløsninger og proklamerer
ved sin ankomst, at han skal være på virksomheden de næste tre måneder, "ikke
for at overvåge men bare for at observere og få et indblik i dagligdagen". Han kommer
med de mest absurde og pernittengrynsagtige spareforslag, hvis gennemførelse vil
medføre større ineffektivitet end besparelse.
Sikkerhedschef
Den nye sikkerhedschef, der har en lang militær baggrund, vil f.eks. indføre skjulte
kameraer på toiletter og i omklædningsrum, oprette sikringscentral og videreuddanne
personalet i basal nærkampteknik, første hjælp, evakueringsplaner o.l
Ny kok til kantinen
Kokken vil inddrage personalet aktivt i den daglige madlavning og drift af køkkenet.
Fremover skal man på skift møde på Grønttorvet kl. 05.15 og foretage dagens
nødvendige indkøb og medvirke i den første tilberedning af dagens menu. Kokken
vil i øvrigt efter frokost hver dag virke som etisk samarbejdspartner i virksomhedens
forskellige afdelinger. I øvrigt er hans gastronomiske tiltag mildest talt eksotiske..
de syntes I var hylende morsomme. Jeg sad ved et af de sidste borde
- og kunne følge klapsalverne og
latterbrølene op igennem bordene…
Novo Nordisk, Kalundborg, Elisabeth Lykke Christensen
I forbindelse med indvielsen af vores nye domicil, brugte vi
Undercover Services til at levere en totalløsning for hele dagens- og
aftenens event for ca. 350 medarbejdere. UCS var med hele vejen til
både idégenerering og detailplanlægning af programmet. Det er svært
helt at forstå hvad det er UCS leverer før man oplever det, så indtil
det sidste var vi meget spændte på, hvad vi fik for investeringen.
Vi fik dog et ikke mindre end spektakulært indslag til vores event,
som overgik alle forventninger: Jeg er virkelig glad for, at vi valgte
UCS frem for mere traditionel underholdning. Det var en stor
oplevelse. USC
Tak for suveræn indsats og meget grundig / seriøs forberedelse til
den meget vigtige dag med Pfizer. Vi har fået super feed-back, bl.a.
takket være jeres indsats. Poul Hæstrup, Konsulentfirmaet Implemen
Priser forhandles særskilt, da hver event er skræddersyet til det
enkelte
arrangement og den enkelte kunde.
Som oftest giver Undercover Service
et uforpligtende tilbud på baggrund af samtaler med kunden.
For booking ring 3062-6762 og tal med Anita eller send en email
